Et samlingssted

Svinget 5 er et sted med faste ugentlige begivenheder og diverse koncerter og arrangementer i løbet af året. Et mødes- og opholdssted for mødregruppen, bog- eller strikkeklubben, korsangere, spirende musikere eller podcastere. Ikke mindst er det et oplevelsessted med intimkoncerter indenfor alle musikgenrer. Huset rummer musikøvelokaler, et fuldt udstyret lydstudie, en flot kor- og koncertsal, caféområde med bløde hjørner mm. Snart kommer der også en byttecentral i cafeen, hvor du kan komme og bytte bøger eller vinylplader.

Læs mere om de forskellige muligheder og husets kommende arrangementer her på hjemmesiden. Vi håber at se dig i huset. Vi håber også, at du vil være med i støtteforeningen, så vi kan blive ved med at være et samlingssted med attraktive musik- og kulturtilbud. Det koster kun 150 kr. om året. Meld dig ind her.

Bliv medlem af støtteforeningen

Det koster kun 150 kr. om året og gør det muligt for os at blive ved med at være et attraktivt samlingssted med musik- og kulturtilbud til egnen. Desuden får du som støttemedlem mulighed for at booke sangsalen eller caféområdet helt gratis til dit eget private arrangement. Bliv medlem her.

Adgang til huset: 

Musik- og Kulturhuset har åbne døre man-tors fra 06-22 og fre-søn fra 06-17. Du er altid velkommen til at svinge forbi og bruge huset som mødested. Du kan orientere dig om husets faste begivenheder og kommende arrangementer under fanen arrangementer. 

Lydstudie og podcastudstyr 

Øverst i Musik- og Kulturhuset finder du et lydstudie fuldt udstyret med instrumenter, professionel pult og podcastudstyr. Det kan bookes helt gratis. Læs mere om det under Booking og leje eller gå direkte til bookingsiden her. Vær dog obs på at booking af lydstudiet kræver studiekørekort, som du kan få ved at kontakte Peter Venø: PVEN@via.dk 

Leje af cafeområde eller korsalen

Musik- og Kulturhuset rummer både en moderne og hyggelig café med bløde områder og en stemningsfuld kor- og koncertsal med nyt flygel. Begge dele kan lejes til private arrangementer. Læs mere om dette under fanen Booking og leje eller tryk her